Bonuskapitel 1 til reformationsbogen: Hekse

I 2017 udkom På Tur i Reformationens København.

Der var ikke plads til alt, jeg havde skrevet. Sådan er redaktionen så hård og kontant. Men herunder kan du læse et bonuskapitel, der ikke kom med i bogen:

Peder Palladius

Peder Palladius (1503-1560) var Københavns og Sjællands første lutheranske biskop og han nævnes i guidebogen, men at han havde en skyggeside kan du læse om her. Han besøgte alle kirker i landet og fik dem rettet ind efter den nye lutherske tro. Han var en vigtig person for udformningen af den danske lutheranske kirkegang. Han var en ivrig teologisk ildsjæl med en sær begejstring for hekseafbrændinger.

Her kan du få et ekstra kapitel om hekseafbrændinger, som ikke kom med i guidebogen:

Hekseprocesser

Mange tror at med reformationen sagde man farvel til en mørk middelalder med hekseforfølgelser osv. Men hekseforfølgelser hører tiden efter reformationen til. Man kendte selvfølgelig til hekse og hekseforfølgelser i den katolske tid, men slet ikke det omfang som kom efter reformationen. Bålene brændte lystigt over det danske rige og man regner med at omkring 1000 mennesker er brændt på bålet fra reformationens indførelse til år 1693. Stor set alle kvinder. Fænomenet er besynderligt, men måske ligger det i tiden og måske er Luther endda selv med til udbrede heksetroen. han mente selv at være vidne til flere hekserier og troede fuldt ud på trolddom og at det kom fra den onde selv. Den danske hovedteolog i reformationen. Peder Paladius, jublede over de mange heksebrændinger. En øgning af heksebrændinger kom da Christian IV i 1617 ved lov gjorde al form for trolddom ulovligt. Hidtil skelnede man mellem hvid og sort magi. Forsøg på at helbrede syge med besværgelser eller gamle ritualer fra folketroen, kunne lige pludselig blive et alvorligt problem under en anklage om brug af trolddom. I 1693 faldt den sidste dom med afbrænding til følge, men helt op i 1800-tallet kan man finde historier om lynchninger af mennesker, mistænkt for trolddom. I 1866 fjernede man den sidste paragraf om trolddom fra den danske lovgivning.

Hekseafbrænding. Samtidig hollandsk tegning fra 1500-tallet.
Hekseafbrænding. Samtidig hollandsk tegning fra 1500-tallet.

De fleste hekseprocesser foregik i Køge, Ribe og Malmø. København havde dog også et par stykker. I 1567 oplevede man det i Nikolaj Kirke, da en ældre dame blev gift med en yngre mand. Det var hendes syvende mand og mange ville gerne se det umage par. Der blev en skubben og massen foran kirken, så præsten næsten ikke kunne komme til at lyse vielsen over brudeparret. Dengang fik man velsignelsen udenfor kirken. Kirkebryllupper er kommet til senere, måske i et forsøg på at få folk ind i kirken. Bruden skulle være blevet gal og sagt at: ”Jeg skal få jer, i dag otte dage, får I andet at tage vare på end mig.” Otte dage senere under højmessen blev der et mørke i kirken og folk gik i panik. Det var nok til at den ældre dame kunne holde hvedebrødsdage i hekseprocessen med dertil hørende tortur, som selvfølgelig fik hende til at navngive flere hekse, som alle blev brændt levende på Gammeltorv. Hvor mange ved vi faktisk ikke nøjagtig. Bare at der blev brændt “nogle hekse” den dag på Gammeltorv.

I begyndelsen af 1700-tallet var der også anklager om trolddom og hekseri – det kan du læse om i guidebogen: På Tur i Tordenskiolds København…

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

%d bloggers like this: